Vi havde set frem til vores ophold på hotel Iron Horse, der så rigtig lækkert ud på billederne. Vi blev mødt af en sød receptionist, men blev dog slemt skuffede, da vi så værelset. Rummet lugtede kraftigt af skimmel og fugt, gulvtæppet var fugtigt, der var ikke gjort tilstrækkeligt rent og meget inventar var i meget ringe stand. Vi ankom sent på aftenen, og fik at vide, at hotellet var totalt udsolgt og valgte derfor ikke at gøre mere på ankommelsestidspunktet. Dagen efter opdagede vi dog, at der flere steder var skimmel på vægge og lofter. Jeg fik en allergisk reaktion i form af et rødt udslet på arme om ben, der gik væk senere på dagen, da vi havde forladt rummet. Vi fik efter at have talt med personalet tildelt et nyt værelse, der var i bedre i stand end det tidligere, men dog stadig med ødelagt aircondition og uden vinduer, der kunne åbnes. Vi har efterfølgende sendt vores kritik samt billeddokumentation til management. De skrev at de tog vores oplevelser meget seriøst, men dog ikke så seriøst, at de kunne kompensere os for vores nat i et skimmelfyldt værelse. I vores optik var værelse 118 på besøgstidspunktet decideret sundhedsskadeligt, og det var påfaldende at jeg udviklede et stort udslet den samme dag, hvilket aldrig er sket før. Hotellet lever på ingen måde op til de 3 stjerner de bryster sig af, og håndteringen af sagen efterfølgende har været under al kritik. Kan på ingen måde anbefales